Renée Toft Simonsen får månedens krammer december 2012

Renée Toft Simonsen, som er forfatter og psykolog, har i år udgivet 3 bøger til børn.
To af bøgerne har hun udgivet sammen med mig på forlaget Fadl; Mit liv som delebarn & Mit liv som deleteenager. Bøgerne er en form for coachende scrapbog til børn og unge, hvis forældre er blevet skilt. Hendes store arbejde for delebørn kan man også læse mere om på hjemmesiden: delebarn.dk, hvor hun svarer på brevkasse spørgsmål og skriver blog-indlæg.

Desuden har hun udgivet første bog af en ny serie om den finurlige børnefigur Tiberius.
Den første bog hedder Tibirius tudefjæs stikker en løgn. Den handler om Tiberius, som er begyndt i skolen og har fået nogle virkelig dumme lektier for. Han skal tegne sin familie, men hvordan gør han det, når mor er flyttet til Argentina med en ny mand, og der bare er ham og far tilbage? Tiberius synes, det er møgpinligt og beslutter sig for at stikke en løgn til lærerinden Hanne med det røde hår og alle de nye venner i klassen: Han fortæller, at hans mor er død. Men en løgn er svær at rode sig ud af igen, og pludselig sidder Tiberius på skolens toilet og nægter at komme ud ? Bogen koster 130 kr og er udgivet ved forlaget Politiken.

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

Jeg husker at opleve stor sorg da mine forældre blev skilt, da var jeg 13 år gammel. Og da min farmor døde var jeg meget ked af det, jeg holdt uendelig meget af min farmor. 

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

Meditation og motion

Hvem har gjort en særlig forskel for dig?

Åh, det er der rigtig mange mennesker der har. De aller vigtigste er nok min mor, min far, mine søskende, min mand, mine unger og alle mine skønne veninder…..

Liane Brandt får månedens krammer i november

I denne måned går krammeren til mønsterbryderen Liane Brandt, som til daglig arbejder som coach for arbejdsledige og som gennem de sidste 18 år har været frivillig spejderleder i KFUM gruppen, de grønne spejdere i Horsens:  www.horsensspejder.dk Hun har fejret sølvbryllup med sin mand Jesper, som også er spejderleder og sammen har de 2 voksne drenge.

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

 

Jeg er vokset op i et hjem, hvor alkohol og vold var en del af hverdagen. Som ordblind var det heller ikke nemt at begå sig i skolen. Men til spejder var alt anderledes. Her fik jeg for første gang selvværd og de frivillige ledere i spejderklubben blev mine støtte- og rollemodeller. De så mig som Liane, der kunne snitte for eksempel. Det var et frirum, hvor jeg var tryg. Det var stik modsat af, hvordan det var i skolen og derhjemme. Folk har haft svært ved at se, der var et alkoholmisbrug derhjemme. Vi var pæne og rene og det flød ikke med tomme flasker i stuen. Min mor troede, hun skjulte sit alkohol misbrug for os. Måske vidste hun godt, at vi kendte til det, men hvis vi havde konfronteret hende med det, så tror jeg, hun havde taget sit eget liv af skam. Jeg tror, der findes tonsvis af den slags usynlige alkoholikere. Det er noget af det, der gør det sværere for børn at tackle situationen. Man ved nemlig godt, at der er et problem, men ingen andre ser det. Jeg har mødt mange piger magen til mig selv. Det har gjort mig i stand til at kunne hjælpe børn i lignende situation. Jeg kender tegnene og kan se bag facaden og så hjælper det gerne med en snak om, at børnene ikke skal være flove over forældrenes misbrug. Man kan godt kan være en god mor eller far alligevel, selvom man måske ikke er god nok til at fortælle det. Min mand siger, at jeg har 360 graders øjne. Selv om der er mere end 30 børn omkring mig, kan jeg spotte, hvis der er én, der ikke har det godt.

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

 

Jeg lader op sammen med min familie og med gode venner. Mange af dem, som er tæt på, er også selv spejdere. Jeg hygger mig med at lave mad og når jeg syr eller laver andre kreative ting, så glemmer jeg alt omkring mig og har det godt. Meget af min fritid bruger jeg som spejderleder og jeg bliver høj af at være sammen med spejderungerne. Den anerkendelse, at børnene viser mig tillid, det er for mig nok det højeste, man kan opnå.

Hvilke personer har gjort en særlig forskel for dig?

Jeg har været utrolig heldig med at have haft en masse frivillige ledere, der har været gode til at hjælpe mig. Men dem, der har været den største støtte for mig, har været min mand og mine dejlige svigerforældre. Hos min svigerfamilie fik jeg endelig ro og tryghed til at kunne udvikle mig og tro på, at jeg kunne gøre lidt, hvad jeg ville. Jeg er dybt taknemmelig for deres støtte.

Dott Ovesen får månedens krammer i August 2012

Hun er fotograf, elsker at fotografere livet og alle dets facetter, børn, voksne, natur, årstider, alle de vidunderlige stunder som hele tiden opstår fuldstændig af sig selv. Hun har taget mange af billederne på denne hjemmeside gennem sin kærlige optik og du kan læse mere om hendes arbejde på: dottsfoto.dk

Dott fortæller om sig selv:

Ud over at fotografere er jeg også optaget af så ofte som muligt, at stoppe op og lytte, være stille, nyde livet som det er i alle dets facetter. At se, at mærke, at sanse det hele sådan som det udspiller sig i både glæde og smerte.

I øjeblikket bor jeg alene i en lejlighed i det sydlige Århus. Jeg har to voksne børn som er flyttet hjemme fra. Jeg er omgivet af dejlige venner og bekendte, er ofte på farten for at besøge folk eller for at opleve Danmark på smukkeste vis.

Flere gange årlig deltager jeg på meditationskurser og retræter for at fordybe mig i stilhed.

Sammen med gode veninder, gennemkrydser jeg ofte det sydlige Søhøjland til hest, hvilket er både sjovt, hyggeligt og en fantastisk måde at være i naturen på.

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

I gennem mit liv har jeg haft sorg tæt på flere gange.

Da jeg var 36 år, døde min mor. Det var en stor sorg. Samtidig var jeg nødt til at forlade den mand som er far til min børn og på den måde opleve sorgen over at påføre både ham og mine børn, den smerte som er forbundet med en skilsmisse.

Senest har jeg oplevet sorgen over at skulle forlade et 9 år gammelt forhold som måtte slutte. Denne gang har jeg følt mig bedre rustet til at sørge. At turde mærke den og være ufattelig ked af det - på en måde at gå i gennem den, lade den omslutte mig og selv omslutte den, på en måde at blive et med den. Det er rigtig svært at forklare med ord.

Det har været en stor hjælp for mig, at jeg har kunnet tillade mig selv at sørge, ikke at "fikse" sorgen, eller at forsøge at få den til at gå væk, men nænsomt og kærligt at "turde" være med den.

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

For 15 år siden påbegyndte jeg min søgen efter "noget mere", ro, tillid, sandhed, nærvær, bevidstehed.

I 2003 var jeg heldig at møde de to lærere som kunne pege i den retning jeg søgte via meditation. Efter 10 år begynder jeg nu at mærke en form for indre ro, et indre ståsted, noget uforanderligt, noget som altid er det samme, uanset hvad der sker i den ydre verden. Gennem meditation og stilhed "lytter" jeg dagligt efter den inder ro. Det hjælper mig til at bevare min indre ro og til at leve mit liv mere kærligt, både i forhold til mig selv og i forhold til andre.

De kurser og retræter jeg hvert år deltager på, er for mig også med til at fordybe den indre ro.

Majbritt Lund får månedens krammer i oktober 2012

Majbritt Lund, uddannet journalist, eget kommunikationsvirksomhed siden 2007, hjælper kunder med at komme i pressen og sælge sig selv – især på nettet gennem majbrittlund.dk

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

Er meget privilegeret. Har primært mistet folk, der var syge og som selv var klar til at dø.

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

Er ikke lige kendt for min indre ro. Tvært imod. Men den ro, jeg har, bevarer jeg ved at tilrettelægge mit liv og min dagligdag efter, hvad der er vigtigt for mig.

Jeg udsætter bevidst ting /opgaver, hvis de ikke er vigtige her og nu.

Jeg afviser gerne tilbud, der ikke hjælper mig i den rigtige retning.

Og så har jeg forladt Flinkeskolen. Nogle vil mene jeg aldrig har gået det.

Hvis jeg skal vælge, om jeg skal gøre noget godt for mig selv eller for andre, kommer jeg selv tit først.

Jeg vil selvfølgelig også gerne hjælpe andre, men sjældent hvis det får store konsekvenser for mig selv.

Helle L Petersen får månedens krammer i september 2012

Helle Laursen Petersen er administrerende direktør i delebarn.dk

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

Jeg har indtil videre været forskånet for den helt store sorg med dødsfald i nærmeste familie.... Jeg har dog i 1999 været igennem en sorgfyldt skilsmisse med svig og bedrag, den gjorde ondt og var en svær periode. Jeg havde netop afsluttet 10 års behandling for ufrivillig barnløshed og var i forvejen mentalt nede i gulvhøjde.

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

Min dejlige mand, han er det stille dybe vand og ikke til at rokke ud af hans ro - Det er min tryghed... Og så mit hjem, jeg elsker at være social og jeg elsker at rejse og være med på spændende projekter - Men det er i mit hjem jeg bundfælder og finder min indre ro og styrke.

Helle er født i 1964 i Kalundborg og blev i 2008 gift med Jesper, fik derved 2 bonusdrenge på 7 & 8 år. Hun flyttede, i 2006, tilbage til Kalundborg, efter 23 år i Århus.

Selvstændig med IT firmaet Focus QA ApS og stiftede i 2009 virksomheden delebarn.dk ApS sammen med ægtemanden Jesper Krejberg Petersen og Renée Toft Simonsen. Drømmen er at kunne leve af at drive delebarn.dk og få hjemmesiden ud over de danske grænser og etablere sig solidt på det udenlandske marked. Den røde tråd er ”Barnet i focus” og kompromiser med lødigheden som indsats er IKKE en mulighed.

Helle har beskæftiget sig med IT siden slutningen af 80-erne og gør det stadigt. Både som projektleder og som kvalitetsansvarlig. Der har igennem alle årene været mange spændende projekter, men de mest banebrydende har nok været udviklingen af IP-telefonien i Danmark, Skattereformen og NemID – Alle projekter hvor Helle, som konsulent, har arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyringen som hovedtema.

I fritiden er hun beskæftiget med bl.a. Bæredygtigt byplanlægning i Kalundborg Kommune. Derudover sidder hun i bestyrelsen for Tømmerup Hallen, deltager aktivt i flere netværk spredt over hele Danmark og er initiativtager til Q-4400 som beskæftiger sig med integration af unge indvandrer-piger.

Helle er en ivrig skiløber og bruger al mulig (og umulig) ferie i de italienske bjerge. En løbetur i den Vestsjællandske natur bliver der også tid til. Gode venner og veninder, gourmetrestauranter, storbyrejser og koncerter står også højt på listen over fritidsbeskæftigelser.

Motto: Det korteste strå kan være det længste, på sigt!